Velkommen til!
Kære læser
Tusinde tak fordi du har lyst til at læse med på vores nye blog! Først en kort præsentation af mig.
Mit navn er Charlotte Hummeluhr, og jeg er stifter af brætspilsdesignvirksomheden New Moments Games.
Jeg elsker spil – i alle dets fantastiske former! Derfor valgte jeg at starte en virksomhed – New Moments Games – sammen med min mand, hvor vi designer og udgiver egne spil samt tilbyder konsulentservice til andre virksomheder inden for spildesign.
Men min interesse for spil stopper ikke kun vil brætspil. Jeg elsker også lege, konkurrencer, quizzer osv. Ja, faktisk alt der kan ‘spice’ en grå hverdag op eller gøre selv den kedeligste familiefødselsdag sjov.
Mit mål med denne blog er derfor at dele en masse konkrete og fede idéer, anbefalinger, freebies og gør-det-selv om spil, lege og konkurrencer. Derudover vil jeg også gerne med denne platform invitere jer ind i maskineriet bag New Moments Games, og hvordan vi arbejder med spildesign.
Jeg håber, at du finder det inspirerende at læse. Og hvis du har nogle sjove ideer, du gerne så, at jeg tog med her på bloggen, må du endelig skrive til mig!
De bedste hilsner
Charlotte Hummeluhr
