ÅRETS CHEF
“Hvis man er til party games som Det Dårlige Selskab, Cards Against Humanity og What Do You Meme?, så bør man helt klart kaste sine penge efter ÅRETS CHEF.” – anmeldelse af ÅRETS CHEF

- 30–45 min.
- 15 år+
- 4–12 spillere
- 30–45 min.
- 15 år+
- 4–12 spillere

Spildesign Charlotte Hummeluhr
Illustrationer og grafisk design Julie Bjørnskov
Udviklet af New Moments Games
Se hvordan du spiller ÅRETS CHEF her:
ÅRETS CHEF (“Boss of the Year”) er det nye og sjove brætspil fra New Moments Games – perfekt til virksomhedens fredagsbar.
Meteorer, zombier, strejke i kaffeindustrien og afrikanske dræberbier. Jeres firma må siges at komme ud for nogle vilde scenarier. Men hvordan vil “chefen” løse problemerne? Skal I afholde et krisemøde? Eller hvad med at købe en kælegris til medarbejderne? Det burde fikse alt.
I ÅRETS CHEF skiftes spillerne til at være chef for en fiktiv virksomhed, som kommer ud for en masse skøre udfordringer, som chefen, i samarbejde med medarbejderne, skal finde den bedste løsning på.
I spillet kan chefen være én af fire karikerede cheftyper, som alle tager beslutninger baseret på typens karakteristika. Vi har den gode chef, den dårlige chef, den lalleglade chef og den udbrændte chef. Alle fire cheftyper er sat meget på spidsen for at skabe nogle gode diskussioner og en masse grin.
Spillet er perfekt til virksomhedens næste fredagsbar eller til en god aften med vennerne.

- Produceres i Danmark
- Sprog: Dansk
- Indeholder 244 kort og et regelhæfte
Fotos af Alexander Kinnunen